KONTAKT

Formand: RLG-1 Jesper Mølgaard
  formand@dmms.dk

Sekretær: OLG Matthias Zaccarin
  sekretaer@dmms.dk

Kasserer: OLG Vibeke von Westphal
  kasserer@dmms.dk

MILITÆR MEDICIN

Det militærmedicinske område dækker et arbejdsfelt, hvor en læge anvender sine medicinske kompetencer i en militær ramme. Det omfatter den militære lægelige indsats såvel nationalt som under international indsættelse, og indsatsen har det overordnede formål at sikre soldatens helbred under alle forhold. Militærmedicin er et multidisciplinært område med berøringsflader til en lang række lægelige specialer, hvoraf specielt kan nævnes: Kirurgi, ortopædisk kirurgi, anæstesiologi, samfundsmedicin, arbejds- og miljømedicin samt almen medicin. Siden 2010 har det været muligt at opnå Anderkendelse af LVS som ekspert i fagomårdet Militær Medicin

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) har i 2010 godkendt militærmedicin som fagområde. Se nærmere på LVS hjemmeside her.

Fagområdet militærmedicin er en overbygning til de eksisterende speciallægeuddannelser. Uddannelsen i militærmedicin kan påbegyndes både før og efter erhvervelsen af speciallægeanerkendelse.

Fagområdeuddannelsen består af en speciallægeuddannelse og en diplomuddannelse i militærmedicin udformet af Dansk Militærmedicinsk Selskab

Udvikling

Militærmedicin som støtte til de væbnede styrker har sine rødder langt tilbage i historien. Fra omkring 1500-tallet var det de såkaldte “bartskærere”, som senere blev kaldt “feltskærere”, der med basis i en håndværksmæssig uddannelse ydede bistand til sårede soldater.

I takt med medicinens udvikling blev der senere tilknyttet universitetsuddannede læger til de militære styrker, i Danmark blev dette først tilfældet fra omkring 1800-tallet, under de Schleswigske Krige i 1848-1850 og i 1864 var der til den danske hær knyttet et lægekorps med feltambulancer og feltlazaretter. Fra 1864 og frem til slutningen af 1900-tallet deltog dansk forsvar ikke i væsentlige væbnede konflikter. Den første Golfkrig i 1991 blev begyndelsen til et øget internationalt fokus for dansk forsvar og dermed for dansk militærmedicin. Danmark bidrog dengang på det medicinske område med 30 læger, sygeplejersker og hjælpepersonale til et engelsk felthospital i Golf-området, et fly til strategisk evakuation af patienter ud af området og et dansk bemandet hospital, der kunne modtage sårede soldater fra området (Holstebro Militærhospital). Den reelle indsættelse af danske militære enheder i krigs- og kriseområder understregede behovet for en robust uddannelse og øget professionalisering inden for dansk militærmedicin.

Det internationale fokus er siden fortsat og udbygget til vore dages indsættelser af danske styrker i egentlige kampopgaver. Siden 1991 har sundhedspersonale med tilknytning til forsvaret deltaget i missioner i bl.a. det tidligere Jugoslavien, Albanien, Etiopien/Erithrea, Sudan, Irak, Afghanistan, Sierra Leone og på Søværnets skibe som en del af indsatsen mod pirateri og fjernelsen af kemiske våben fra Syrien. I Afghanistan sendte Danmark i en årrække kirurghold til multinationale felthospitaler, og i 2009 var kulminationen med hospitalsbidraget på 100 danske læger, sygeplejersker og andet personale som i 3 måneder udgjorde grundstammen i det engelsk-ledede multinationale felthospital i Camp Bastion, Helmandprovinsen i Afghanistan. Senest har Forsvaret blandt andet stået for at sende civilt Sundhedspersonel til Sierra Leone i kampen mod Ebola.

 

Nationale Opgaver

De lægelige opgaver inden for militærmedicinen er i den hjemlige struktur i høj grad rettet mod sundhedsfremme med henblik på at sikre, at ansatte i forsvaret helbredsmæssigt er i stand til at deltage i hele spektret af opgaver i forsvaret. Forsvarets læger varetager tillige undersøgelse og behandling af det værnepligtige personel og varetager lægefaglig rådgivning af forsvarets myndigheder på forskellige niveauer. På specielle medicinske områder som flyvemedicin, navalmedicin og CRBN (Chemical-,  biological-,radiological-, nuclear-)-medicin skal forsvarets læger have særlig viden. Forsvarets læger deltager også i landets militære “Search and Rescue”-beredskab og der er altid en læge med på SAR-helikopterne.

 

Internationale Opgaver

Forsvarets læger er ansvarlige for primær undersøgelse og behandling af udsendt dansk personel (primær sundhedstjeneste) og kan indgå i den videre lægelige behandling (sekundær sundhedstjeneste) i missionsområdet. Forsvarets læger varetager den militærmedicinske rådgivning før, under og efter indsættelse af forsvarets enheder. Den militærmedicinske indsats vil under missionerne skulle udføres i et ekstremt miljø, som stiller særlige krav til lægens uddannelse og træning. Som militærlæge arbejder man i et kommandosystem og man vil erfaringsmæssigt komme i situationer, hvor man bliver udfordret i forhold til lægeetikken – både under international tjeneste og nationalt. Derfor er det vigtigt at militærlægen under uddannelsen lærer at håndtere sådanne situationer.

Organisation og strukturel indplacering

Der findes i forsvaret i dag ca.60 faste stillinger på afdelingslægeniveau eller højere, hvor der er krav om at speciallægeuddannelse suppleret med militærmedicinsk uddannelse for at kunne beklæde stillingen. Herudover findes der ca.40 faste reservelægestillinger, der er ikke krav om speciallægeanerkendelse for at kunne besætte disse stillinger, men der stilles krav om militærmedicinsk uddannelse. Hovedparten af disse lægestillinger er placeret organisatorisk i Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), en mindre del er placeret ved forsvarets operative myndigheder.

Forsvarets Sundhedstjeneste uddanner årligt ca.24 yngre læger (typisk 1-3 års kandidater) gennem et 5 måneder varende kursus efterfulgt af 7 måneders tjeneste både i den nationale struktur og internationale missioner.

Forsvaret har kontrakt med en række læger (både med og uden speciallægeanerkendelse) i det civile sundhedsvæsen. Disse læger gør lejlighedsvist tjeneste i forsvaret – både nationalt og internationalt. Denne gruppe omfatter ca. 130 læger, som også har fået en supplerende militærmedicinsk uddannelse på forskellige niveauer.

Forskning og internationalt samarbejde

I visse store lande som f.eks. USA og Tyskland findes et egentligt militært sundhedsvæsen med militære sygehuse og postgraduat uddannelsessystem i militært regi. Der foregår et betydeligt samarbejde inden for militærmedicin i NATO og på verdensplan er militærmedicinen knyttet op til International Commitee of Military Medicine, som blev dannet i 1921, og som i dag har mere end 100 medlemslande.

Der er i dag inden for militærmedicinen en betydelig forskningsaktivitet. Der har været etableret PhD-forløb inden for militærmedicin i samarbejde med universiteter og universitetshospitaler, og sådanne forløb vil fortsat blive understøttet.

Forskningsindsatsen i Danmark kan opdeles i følgende kategorier:
– Epidemiologiske undersøgelser.
– Traumatologi og akut medicin.
– Kirurgi.
– Rehabilitering.
– Flyve- og navalmedicin.
– Idrætsmedicin og træningsfysiologi.
– Helbredsovervågning af det militære personels fysiske og psykiske helbred.